Globalisering
Globaliseringen medfører blandt andet, at kommunikation, viden og teknologi spredes uden hensyn til fysiske afstande. Mennesker fra forskellige kulturer påvirker hinanden på tværs af landegrænser og kontinenter. Verden er blevet mindre, og handel og produktion bliver organiseret og spredt ud på hele kloden. Man forventer dermed også, at globaliseringen har en effekt på velfærdsstater. Den enkelte nationale stat får færre muligheder for at føre egen økonomisk politik. Det bliver altså sværere at finansiere velfærdsstaten gennem skatter og afgifter, når virksomheder konstant flyttes til udlandet (outsourcing). Globaliseringen kan også have en effekt på selve befolkningens holdning og ønske om velfærd. Kultur og normer påvirkes af hinanden, så kulturmønstret i de enkelte lande er i en konstant forandring. Det betyder netop, at ønsket om velfærdsstaten også er i forandring.
Europæisering
Globaliseringen har medført, at det er blevet lettere at sælge og købe varer over hele kloden. Varerne kan i dag hurtigt transporteres fra den ene del af verden til den anden. Udenrigshandelen har derfor i takt med globaliseringen eksploderet. de 27 lande i EU påvirker hinanden og udvikler sig i samme retning. Her er der tale om en europæisering. Dette omfatter også resultatet af beslutninger truffet i EU, som har en effekt på det danske velfærdstat. Der findes direkte krav, som EU landene skal leve op til, fx. Ligebehandling af mænd og kvinder. Indvirkningerne kan også være inddirekte; påvirkning og læring af andre lande.
Den aldersmæssige sammensætning
Der findes også et pres på velfærdsstaten, der kommer fra ændringer i befolkningens demografiske sammensætning. De ældre udgør en stor generation, imens der findes færre yngre mennesker. Aldersfordelingen afspejles i de mange offentlige udgifter, hvor 70-79 årige har et relativt større forbrug af de offentlige udgifter end de erhvervsaktive 20-69 årige. Det er netop denne aldersgruppe, der betaler mest af velfærdsstatens udgifter via. skatter og afgifter. På den måde bliver forsørgerbyrden øget. Denne forsørgerbyrden er en beregning af forholdet mellem de aktive på arbejdsmarkedet og de, som er udenfor arbejdsmarkedet.
En særlig problematik hvad angår denne forsørgerbyrde er migrationer. Indvandring har skabt spændinger i det danske velfærdssamfund, da udviklingen af migration er svær at forudse eller beregne. Men indvandring kan også lette presset af den demografiske forandring, da det betyder, at flere mennesker kan komme i arbejde og på den måde lette forsørgerbyrden.
Øgede forventninger og krav
De øgede forventninger og krav til velfærdssamfundet presser også. Det er svært at forudsige de fremtidige velfærds udgifter. Befolkningens ønsker og behov er nemlig i forandring. Hvis den gennemsnitlige levealder stiger, er vi muligvis også raske længere. Og hvis vi er raske længere, kan det medføre en mindre stigning i de offentlige udgifter end hvad der var forventet. Her kan man tale om udgifter til pleje- og omsorg i hjemmet og på institutioner. Teknologien er også i udvikling, og udviklingen kan også have en effekt på udgifterne. Rengøringen i hjemmet kan måske udføres af robotter? Denne teknologiske udvikling kan dog også være udgiftskrævende og kan medføre øget pres. Vælgernes forventningspres om altid at få stillet den nyeste bedste behandling til rådighed, specielt i sundhedsvæsnet, kan også få de offentlige udgifter til at stige.
Konflikten mellem disse generationer er et af velfærdsstatens største dilemmaer. Unge ønsker måske bedre service til pasning af børn og bedre uddannelse, imens ældre ønsker et højt niveau for pension og anden service.
Globaliseringen medfører blandt andet, at kommunikation, viden og teknologi spredes uden hensyn til fysiske afstande. Mennesker fra forskellige kulturer påvirker hinanden på tværs af landegrænser og kontinenter. Verden er blevet mindre, og handel og produktion bliver organiseret og spredt ud på hele kloden. Man forventer dermed også, at globaliseringen har en effekt på velfærdsstater. Den enkelte nationale stat får færre muligheder for at føre egen økonomisk politik. Det bliver altså sværere at finansiere velfærdsstaten gennem skatter og afgifter, når virksomheder konstant flyttes til udlandet (outsourcing). Globaliseringen kan også have en effekt på selve befolkningens holdning og ønske om velfærd. Kultur og normer påvirkes af hinanden, så kulturmønstret i de enkelte lande er i en konstant forandring. Det betyder netop, at ønsket om velfærdsstaten også er i forandring.
Europæisering
Globaliseringen har medført, at det er blevet lettere at sælge og købe varer over hele kloden. Varerne kan i dag hurtigt transporteres fra den ene del af verden til den anden. Udenrigshandelen har derfor i takt med globaliseringen eksploderet. de 27 lande i EU påvirker hinanden og udvikler sig i samme retning. Her er der tale om en europæisering. Dette omfatter også resultatet af beslutninger truffet i EU, som har en effekt på det danske velfærdstat. Der findes direkte krav, som EU landene skal leve op til, fx. Ligebehandling af mænd og kvinder. Indvirkningerne kan også være inddirekte; påvirkning og læring af andre lande.
Den aldersmæssige sammensætning
Der findes også et pres på velfærdsstaten, der kommer fra ændringer i befolkningens demografiske sammensætning. De ældre udgør en stor generation, imens der findes færre yngre mennesker. Aldersfordelingen afspejles i de mange offentlige udgifter, hvor 70-79 årige har et relativt større forbrug af de offentlige udgifter end de erhvervsaktive 20-69 årige. Det er netop denne aldersgruppe, der betaler mest af velfærdsstatens udgifter via. skatter og afgifter. På den måde bliver forsørgerbyrden øget. Denne forsørgerbyrden er en beregning af forholdet mellem de aktive på arbejdsmarkedet og de, som er udenfor arbejdsmarkedet.
En særlig problematik hvad angår denne forsørgerbyrde er migrationer. Indvandring har skabt spændinger i det danske velfærdssamfund, da udviklingen af migration er svær at forudse eller beregne. Men indvandring kan også lette presset af den demografiske forandring, da det betyder, at flere mennesker kan komme i arbejde og på den måde lette forsørgerbyrden.
Øgede forventninger og krav
De øgede forventninger og krav til velfærdssamfundet presser også. Det er svært at forudsige de fremtidige velfærds udgifter. Befolkningens ønsker og behov er nemlig i forandring. Hvis den gennemsnitlige levealder stiger, er vi muligvis også raske længere. Og hvis vi er raske længere, kan det medføre en mindre stigning i de offentlige udgifter end hvad der var forventet. Her kan man tale om udgifter til pleje- og omsorg i hjemmet og på institutioner. Teknologien er også i udvikling, og udviklingen kan også have en effekt på udgifterne. Rengøringen i hjemmet kan måske udføres af robotter? Denne teknologiske udvikling kan dog også være udgiftskrævende og kan medføre øget pres. Vælgernes forventningspres om altid at få stillet den nyeste bedste behandling til rådighed, specielt i sundhedsvæsnet, kan også få de offentlige udgifter til at stige.
Konflikten mellem disse generationer er et af velfærdsstatens største dilemmaer. Unge ønsker måske bedre service til pasning af børn og bedre uddannelse, imens ældre ønsker et højt niveau for pension og anden service.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar